Det hele startede såmænd med, at Effy, Erik og Ole mødtes på et, for længst lukket, værtshus i Roskilde. - Vi taler slutningen af april 1985. Effy & Erik var ved at lukke orkestret Casino, Ole havde trukket gardinerne for et andet hæderkronet  roskildeband - Gideon. Ideen opstod, da Ole og Erik mødte hinanden i et "for-sjov" projekt, med Erik som sanger - hvor besynderligt dette ellers må lyde.
De blev meget hurtigt enige om at starte et projekt med kodeord som: Fender og Hammond og en fælles reference der hed: Springsteen, Stones, Who, Kinks, Dylan. Tom Petty o.m.fl. I maj mødtes de tre med Jan Poulsen, keyboards og trommeslageren Casper Munkebo i et øvelokale i Hedehusene. Jan havde spillet med i Casino og Casper i Gideon, så det var relativt nemt at få det til at svinge.
Allerede i midten af juni 1985 spiller bandet sit første job under navnet ELITEN på Duebrødreskole i hjembyen.
Der går ikke længere end til august 1985 før Casper efter en koncert i Kulturhuset i Roskilde meddeler, at han trækker sig til fordel for et duo-pop-projekt. Han erstattes lynhurtigt af Thomas Menzer.

Bandet spiller en del i efteråret 1985, bl.a. anmelder Erik Jensen (dengang   journalist på Dagbladet) en koncert i den legendariske Club Paramount. Han citerer Jon Landau, uden sammenligning i øvrigt og skriver: Jeg har set Rock'n'Rolls fremtid. - Store ord, men der var satme også gang i den.
Stærkt inspireret af Little Stevens Sun City projekt, indspiller bandet i starten af 1986 ANC støttesinglen Celina/NoNoNo. Singlen blev produceret af ex-Malurt keyboardspilleren Henrik LIttauer. Udover at producere får han overtalt Effy til at gå med til at kalde holdet for Effy & Eliten, noget damen indtil da var en arg modstander af.
Til alles store overraskelse når singlen det svimlende salgstal af 3000 og bliver et godt fundament  for en lang række koncerter.
I løbet af 1986 kommer bandet i kontakt med Finn Olafsson. Der indgås et samarbejde, der skal ende med, at Finn skal producere debutalbummet.
Medley Records melder sig som interesserede, en koncert bliver sat op kun for dem, der kommer masser af folk, men ingen fra Medley. Bandet tonser videre og spiller masser af koncerter i 1987, inden Finn Olafsson beslutter sig for at satse hele butikken, og sender bandet i studiet i december 1987. I marts 1988 udkommer debuten "Ingen vej tilbage" på Olafssongs.
Et enkelt rosende forskræp i Politiken betyder bandets første proppede koncert i København, hvor det ellers indtil da har været svært. Roserne i anmeldelserne er uforbeholdne, TV og Radio er helt på. Medley tilbyder en kontrakt - HA HA.
Bandet starter i maj endnu en tur landet rundt, der faktisk varer helt til 3. december, hvor Thomas Menzer og Jan Poulsen spiller deres sidste job med Effy & Eliten.
Thomas stopper for at flytte til London og forsøge sig der, Jan for at hellige sig musikundervisning. De erstattes af Sven Wallin, Hammondorgel og Michael Frydenlund trommer.
De koncertdebuterer allerede d. 25. december i Alexandra København. Turnéen fortsætter, og bandet får efterhånden tilkæmpet sig status som et af landets hårdestarbejdende rockbands.
I foråret 1989 begynder indspilningerne af album nr. 2, kun afbrudt af et par sommerkoncerter.
Bl.a. spiller Effy og drengene et brag af et job på årets Roskilde Festival. Dagbladet Information bemærker, at Rockfestivalen først startede, da Effy & Eliten gik på.

I efteråret 1989 udkommer ROCK, der straks følges op af orkestrets længste turne ,der varer langt ind i 1990.
ROCK er et forsøg på at cementere bandets ry som vaskeægte rock'n'roll, og det lykkes også. - Set i bakspejlet kunne det måske godt have været lavet lidt mere nuanceret, men det var et "...3-4…" orkester på det tidspunkt.
I foråret 1990 forlader Sven Wallin og Michael Frydenlund kapellet. De erstattes straks af Lars Jensen keyboards og Tommas Arnby trommer.
Sommeren 90 er festivaler og gang i den, og turen der starter i nov. 89, slutter i september 90 med hjemmebanerekord på spillestedet Gimle i Roskilde.
I 1991 begynder Effy, Ole og Erik at komponere lidt anderledes end hidtil. Der skal prøves noget lidt andet.
Samtidig er der sket en masse ændringer på Olafssongs der gør, at Finn ikke har mulighed for at  ofre helt så meget energi på det ret så omsorgskrævende band.
Bandet bliver tilbudt kontrakt med EMI og drikker da også en masse øl på deres regning, men synes alligevel ikke at det var så fedt.
Der bliver stadig spillet masser af koncerter, og i 1992 befinder Effy & Eliten sig pludselig i den situation, at de ikke længere har nogen pladekontrakt.
Det synes orkestrets gamle ven Peter Brander er helt ud i hampen, så han hiver muldvarpen frem,  og sætter sig i producerstolen, og begynder at indspille det tredje album.
Under indspilningen forlader Tommas Arnby trommestolen for at rejse til London og prøve lykken. Han erstattes af Thomas Menzer, der jo netop er kommet hjem fra - London, - jaja.
Pladen, "Ta' Hva' Jeg Har" udkommer i eftersommeren 1993.
Effy & Eliten er på det tidspunkt blevet signet af KICK Music, og oplever det fantastiske: Det første egentlige (i øvrigt også det eneste) hit: "Når jeg går". De første singler fra debutalbummet blev spillet meget, men det her er helt vildt.
Turne, turne og forfra igen. I efteråret 1994 bliver holdet sat på standby. Det tredje album gav på trods af hittet ikke det man havde håbet på.
En skal afslutte en læreruddannelse, en skal absolut åbne café, lidt børn er der også blevet rodet ind i menageriet.
I 1996 forlader Thomas Menzer endnu engang bandet, og han erstattes af Boye Magnussen.
På det tidspunkt er kompositionerne også begyndt at komme igen og i 1997 udsendes singlen "Sidste Dansker".
En skarp reaktion på den skingre tone indvandrerdebatten havde fået, og ikke mindst et forsøg på at give Dansk Folkeparti og deres proselytter et spark i røven.  Der demoes og turneres i 1999 og endnu engang tændes der for standbyknappen, der først slås fra d. 11. februar 2005, hvor bandets 4 album udkommer. Albummet er lavet sammen med legekammeraten/produceren/lydmanden, Peter Brander, og udkommer på Olafssongs.
Bandet sendte for sjov materiale til Finn Olafsson i sommeren 2004. Han tændte straks. Siden da har det været som at komme hjem for det lille kapel. Tilbage til rødderne, det oprindelige pladeselskab, de oprindelige instrumenter, og ikke mindst højt humør og spilleglæden intakt.

Effy og drengene skriver en masse nyt materiale, og i september 2009 udkom singlen "Sidste Stop" - en forløber for det album som udkom 17. oktober 2013...ja, vi er nogen der har god tid:-)
Det varer mange år inden der sættes på standby igen... I har selv været ude om det…